Frivillighedsprofiler i Salto City

Hver en hjælpende hånd er med til at skabe en forskel

Salto City er en frivillig forening, der løftes af 100% frivillige kræfter blandt instruktører, udvalgsmedlemmer, forældre mm. Man kan være frivillig på mange forskellige niveauer og det er forskelligt fra person til person og fra familie til familie, hvor mange timer, der kan gives til frivilligheden. Det afgørende er derfor heller ikke, om man kan bruge 1 eller 10 timer om ugen på det frivillige, essensen er, at man brænder for at være med til at løfte og styrke foreningsånden. Hver en hjælpende frivillig hånd, er med til at skabe en forskel for en masse børn og voksne.

Her er i overskrifter de frivillighedsprofiler, som er aktive og bidrager til foreningsånden i Salto City.

Instruktører

  • Holdansvarlige

  • Ansvarlig for sæsonens samlede træningsplanlægning/program

  • Sikkerhed i træninger

  • Gennemført instruktørkursus

Forventet tidsforbrug: 1-2 timers træning pr. uge + 15-30 min. forberedelsestid pr. uge til planlægning af træninger, opvisninger mm.



Hjælpeinstruktører

  • Understøtte instruktører i afvikling af træninger

  • Ansvarlig for enkeltstående træninger/træningselementer (styre lege, opvarmning, lave springbaner osv.)

  • Hjælpe med at skabe ro under træninger

  • Understøtte instruktører i den samlede planlægning af sæson, træninger, opvisninger

  • Gennemført kursus i basal modtagning

Forventet tidsforbrug: 1-2 timers træning pr. uge + 15- 30min. forberedelsestid pr. uge til planlægning af træningselementer, opvisninger mm.


Hjælpere

  • Understøtte instruktører i afvikling af træninger

  • Hjælpe med at skabe ro i timerne

  • Bistå den individuelle kontakt med udøvere, så instruktører/hjælpeinstruktører kan fokusere på helheden

  • Hjælpe med redskaber

Forventet tidsforbrug: 1-2 timers træning pr. uge. Der skal som udgangspunkt ikke forventes yderligere forberedelsestid.

Hjælpende hænder

  • Understøtte instruktører, hjælpeinstruktører og hjælpere med det administrative arbejde, der er forbundet med holdet

  • Kommunikere holdets aktiviteter til udøvere og evt. forældre (mails, lister mm.)

  • Varetage evt. forældrekontakt

  • Være det kommunikative bindeled mellem instruktører og udøvere, så instruktørernes fokus/tid kan prioriteres til planlægning og afvikling de gode træninger.

Forventet tidsforbrug: I snit 0-30 min. pr. uge.



Udvalgsmedlem

Salto City’s årshjul består af en lang række aktiviteter og events, der skal tilgodese både de frivillige instruktører, og naturligvis vores medlemmer. Sæsonhjulet kan ikke udleves af bestyrelsen, hvorfor vi i stedet har organiseret en række udvalg, hvor frivillige instruktører, medlemmer og forældre er med til at stable aktiviteterne på banen. Eksempler på eksisterende udvalg:

  • Redaktionen (udgiver foreningens nyhedsbrev, SaltoOmtalen)

  • Økonomiudvalg (varetager foreningens økonomiske arbejde)

  • Rekrutteringsudvalg (understøtter rekruttering af nye frivillige)

  • GymCamp (planlægger en 3-dages sommergymnastikskole)

  • Instruktørtur (planlægger dette års instruktørtur)

  • Børnejuledag (planlægger sæsonens årlige børnejuledag)

  • Festudvalg (planlægger foreningsarrangementer som generalforsamling, julefrokost og festen efter Salto Citydagen)

Forventet tidsforbrug: 1-4 timer pr. måned. Tidsforbruget for udvalgsmedlemmer er meget individuelt, da det afhænger af udvalgets arbejdsområde. Arbejdet vil ofte være periodebestemt, men altid være en predefineret og tidsafgrænset opgave.

Bestyrelsesmedlemmer

I salto City bliver man ikke valgt til bestyrelsen, der melder man sig. Bestyrelsen består derfor nu af 9 ildsjæle, som brænder for at sikre og udvikle foreningens daglige drift. Hovedessensen i bestyrelsesarbejdet er at sikre de bedste vilkår for både vores medlemmer og frivillige. Der er enkelte faste ansvarsområder, men i hovedtræk fungerer bestyrelsesarbejdet ved, at man melder sig til de opgaver, som man finder interessant og kan afsætte ressourcer til.


Forventet tidsforbrug: 1-4 timer pr. uge. Der er et fast månedligt bestyrelsesmøde på ca. 3 timer, derudover kan tidsforbruget forventes at være varierende, da de afhænger af, hvilke opgaver man melder sig til.



Vil du høre mere om, hvad det vil sige at være frivillig i Salto City og hvordan du kan give en hånd med, så kontakt Martin på rekrut@saltocity.dk. Vi ved allerede nu, at vi får brug for både instruktører, hjælpeinstruktører og hjælpende hænder til både familie- og børnhold inden for svømning og gymnastik.


Se mere om aktiviteter og kommende arrangementer i Salto City i kalenderen.

Kalender