Klubmodul henter siden
Kanon/Funky Weekendtræning

Kære alle Kanonkonger og Funkyspringere,

Et af sæsonens højdepunkter nærmer sig: WEEKENDTRÆNING!
Igen i år vil vi instruktører gerne invitere til en weekend fyldt med gymnastik, spring til langt ud på aftenen, overnatning i DGI byen og en tur i svømmehallen om søndagen.  
Det bliver lørdag den 12. Januar kl. 15.00 til søndag den 13. januar kl. 12.00.
Vi er så heldige, at foreningen har sagt ja til at dække langt størstedelen af udgifterne ved vores weekendtræning (halleje, nattevagt, rengøring mm). Der er derfor kun en symbolsk egenbetaling på 100 kr, som betales ved tilmelding via dette event.
Sidste tilmeldingsfrist er den 10. januar.
Det er selvfølgelig helt okay, hvis man kun har mulighed for at deltage i noget af weekendtræningen, så skriv det blot i kommentarfeltet ved jeres tilmelding.

Pakkeliste

Husk at medbringe: madpakke (aftensmad), luftmadras, sovepose, toiletting, badetøj, håndklæde, en 20’er til skabet i svømmehallen (indgangen betaler foreningen), træningstøj, overtrækstøj og tykke sokker til når vi ikke træner, godt humør og masser af energi :-)

Kage, snacks og morgenmad

Det bliver en weekend med højt tempo, og heldigvis plejer jeres forældre at være rigtig søde til at bage en kage, skære noget frugt eller bidrage med boller, smør, pålægschokolade, juice osv. til morgenmaden, så vi kan holde energien oppe -) Vi vil også blive rigtig glade, hvis der er nogle forældre, som har lyst til at gå med os i svømmehallen om søndagen, -enten i vandet sammen med os eller som opsyn.
For at koordinere indsatserne, må I meget gerne skrive jer på her, hvis I har tid og mulighed for at hjælpe med lidt lækkerier, lidt morgenmad eller vil med os i  ''bølgerne'': https://docs.google.com/spreadsheets/d/1aNEnegf2D4vO8EZISiWkJ-5t02lfJXa75PqFUm9Kv1o/edit#gid=0

Programmet

Vi mødes kl. 15.00 i DGI-byen, hvor vi giver den fuld gas med en masse sjov, opvisningstræning og gymnastik hele eftermiddagen og aftenen.
Søndag starter vi med fælles (sammenskuds) morgenmad inden vi går i DGI-svømmehallen til kl. 12.00:-)
Programmet er i overordnede træk:
Lørdag:
15.00-18.00:    Opvisningstræning (inkl. snackpause)
18.00-19.00:    Aftensmad (medbragt)
19.00-20.30:    Træning
20.30-21.30:    Fælleslege, spring ud af røret og hygge (inkl. snackpause)
21.30-23.00:    Fri leg og hygge inkl. bad
23.30 - :   Godnat
Søndag:
8.00-8.30:        God morgen og pakke sammen
8.30-9.30:        Fælles morgenmad
(spises i fællesområdet ude foran svømmehallen)
9.30-11.30:     Svømmehalstur
12.00:              Tak for weekendtræning
Vi håber, at en masse af jer har lyst til at være med.
Vi garanterer i hvert fald en masse timers spring og hygge:-) 
De bedste hilsner fra

Instruktørerne fra Funkyspring og Kanonkongerne

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
10.01.2019
Tidspunkt
12.01.2019 kl. 15.00 - 13.01.2019 kl. 12.00
Sted
DGI Byen
Pris
100,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Se mere om aktiviteter og kommende arrangementer i Salto City i kalenderen.

Kalender