Frivillig i Salto City - Hver en hjælpende hånd er med til at gøre forskel

Salto City er en frivillig forening, der løftes af 100% frivillige kræfter blandt instruktører, udvalgsmedlemmer, forældre mm. Man kan være frivillig på mange forskellige måder og niveauer; det er forskelligt fra person til person og fra familie til familie, hvor mange timer, der kan gives til frivilligheden. Det afgørende er derfor heller ikke, om man kan bruge 1 eller 10 timer om ugen på det frivillige - essensen er, at man brænder for at være med til at løfte og styrke foreningsånden. Hver en hjælpende frivillig hånd, er med til at skabe en forskel for en masse børn og voksne. Vi arbejder altid på at give vores frivillige de bedste vilkår. Nederst på siden du se de goder frivillige får.
Nedenfor er de frivillighedsprofiler, som er aktive og bidrager til foreningsånden i Salto City. 
 
Vil du høre mere om, hvad det vil sige at være frivillig i Salto City og hvordan du kan give en hånd med, så kontakt bestyrelsen på rekrut@saltocity.dk. Vi ved allerede nu, at vi får brug for både instruktører, hjælpeinstruktører og hjælpende hænder til både familie- og børnhold inden for svømning og gymnastik.
 

Instruktører

  • Holdansvarlige
  • Ansvarlig for sæsonens samlede træningsplanlægning/program
  • Sikkerhed i træninger
  • Gennemført instruktørkursus
  • Forventet tidsforbrug: 1-2 timers træning + 30 min. forberedelsestid pr. uge.

Hjælpeinstruktører

  • Understøtte instruktører i afvikling af træninger
  • Ansvarlig for enkeltstående træninger/træningselementer (styre lege, opvarmning, lave springbaner osv.)
  • Hjælpe med at skabe ro under træninger
  • Understøtte instruktører i den samlede planlægning af sæson, træninger, opvisninger
  • Gennemført kursus i basal springmodtagning/svømmerelevant kursus - eller planlagt gennemført i første sæson
  • Forventet tidsforbrug: 1-2 timers træning + 15- 30min. forberedelsestid pr. uge.

Hjælpere

  • Understøtte instruktører i afvikling af træninger
  • Hjælpe med at skabe ro i timerne
  • Bistå den individuelle kontakt med udøvere, så instruktører/hjælpeinstruktører kan fokusere på helheden
  • Hjælpe med redskaber
  • Forventet tidsforbrug: 1-2 timers træning pr. uge. Der skal som udgangspunkt ikke forventes yderligere forberedelsestid.

Hjælpende hænder

  • Understøtte instruktører, hjælpeinstruktører og hjælpere med det administrative arbejde, der er forbundet med holdet
  • Kommunikere holdets aktiviteter til udøvere og evt. forældre (mails, lister mm.)
  • Varetage evt. forældrekontakt
  • Være det kommunikative bindeled mellem instruktører og udøvere, så instruktørernes fokus/tid kan prioriteres til planlægning og afvikling de gode træninger.
  • Forventet tidsforbrug: 0-30 min. pr. uge.

Udvalgsmedlem

Salto Citys årshjul består af en lang række aktiviteter og events, der skal tilgodese de frivillige og vores medlemmer. Sæsonhjulets arrangementer planlægges og gennemføres af en række udvalg, hvor frivillige instruktører, medlemmer og forældre er med til at stable aktiviteterne på benene. Eksempler på eksisterende udvalg:
  • Økonomiudvalg (varetager foreningens økonomiske arbejde)
  • Rekrutteringsudvalg (understøtter rekruttering og indkørslen af nye frivillige)
  • GymCamp (planlægger en 3-dages sommergymnastikskole)
  • Instruktørtur (planlægger dette års instruktørtur)
  • Børnejuledag (planlægger sæsonens årlige børnejuledag)
  • Salto City dagsudvalget (planlægger og koordinerer den årlige foreningsdag med opvisninger fra alle hold)
  • Festudvalg (planlægger foreningsarrangementer som generalforsamling, julefrokost og festen efter Salto City dagen)
  • Julebankoudvalg (planlægger og afholder det årlige julebanko for frivillige)
  • Kommunikations- og formidlingsudvalg (optimerer eksisterende kommunikationsplatforme)
  • Idrætsfacilitetsudvalg (undersøger muligheder for forbedring af nuværende faciliteter samt nye bedre faciliteter)
  • Forventet tidsforbrug: 1-4 timer pr. måned. Tidsforbruget for udvalgsmedlemmer er meget individuelt, da det afhænger af udvalgets arbejdsområde. Arbejdet vil ofte være periodebestemt, men altid være en predefineret og tidsafgrænset opgave.

Bestyrelsesmedlemmer

I Salto City kan vi altid bruge flere kræfter i bestyrelsen, så kontakt os endeligt. Bestyrelsen består lige nu af syv engagerede medlemmer, som brænder for at sikre foreningens daglige drift og udvikle foreningen. Hovedessensen i bestyrelsesarbejdet er at sikre de bedste vilkår for både vores medlemmer og frivillige. Der er nogle faste ansvarsområder, men i hovedtræk fungerer bestyrelsesarbejdet ved, at man melder sig til de opgaver, som man finder interessant og kan afsætte ressourcer til. 
  • Der er et fast månedligt bestyrelsesmøde på ca. 3 timer, derudover kan tidsforbruget forventes at være varierende, da det afhænger af, hvilke opgaver man har.
  • Forventet tidsforbrug: 1-4 timer pr. uge.

Goder til frivillige i Salto City

  • Der gives godtgørelse på 1.000,- per hold (Hjælpe-/minitrænere får 500,-)
  • Gavekort til foreningens webshop (Sportyfied) med sportsudstyr på 600,-
  • En flot julegave
  • Betaling af relevante kurser op til 1.500,- (ved kurser over 1.500,- skal bestyrelsen have en skriftlig ansøgning, der vil blive behandlet på kommende bestyrelsesmøde)
  • Gratis deltagelse på andre hold i Salto City
  • Børn af instruktører og hjælpetrænere går gratis på foreningens hold og har førsteret til holdene (det kræver at bestyrelsen ved at du er instruktør og hvem dine børn er inden sæsonstart)
  • Instruktørtur
  • Gratis deltagelse i diverse instruktørarrangementer, foreningsarrangementer og fester (Fx Salto City Dag festen, Stenbrostævnet mm.)

Se mere om aktiviteter og kommende arrangementer i Salto City i kalenderen.

Kalender